Dine Fødder

Dine Fødder

Dine fødder skal bære rundt på din krop, lige fra den dag du tager dine første skridt. Det er en belastning, som faktisk er meget større end de fleste går rundt og tror.

Derfor er det yderst vigtigt, at du passer og plejer din fødder hver eneste dag. Gør du det, er der en bedre mulighed for, at dine fødder nok skal bære dig rundt resten af livet.


Desværre er det ikke alle mennesker der kan undgå sygdomme og ulykker. Rigtig mange bliver ramt af diabetes, gigt og andre alvorlige sygdomme, der kan indvirke på dine fødders sundhed. De statsautoriserede fodtereapeuter kan hjælpe patienter med at holde fødderne sunde og fri for hård hud, knyster og nedgroede negle.

På de følgende sider har vi forsøgt at give dig et indblik i, hvordan dine fødder virker samt et par gode råd til, hvad du selv kan gøre for at holde dine fødder sunde.

Hælen er det punkt på foden, som sættes først i underlaget ved gang og løb. Den indeholder også den største knogle i foden, som bl.a. understøttes af en “fedtpude” der tilsammen danner det vi kender som hælen.

Hælrevner

Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt.


Årsag:


Skyldes ofte skoene. Fx træsko eller damesko med rem om hælen, slippers og badetøfler. De er alle kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe så slipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Stød og gnidningsmodstand kan give hård hud og hælrevner.

Nogle træder meget hårdt ned på hælene når de går – det kan også give hælrevner.

Er der ingen hård hud, men kun revner, så skyldes det ofte meget tør hud.


Behandling:


Fodterapeuten fjerner den hårde hud, så revnerne kan hele op. Fodterapeuten vejleder dig, så du kan forebygge, at der kommer hælrevner igen. Nogle gange kan man have gavn af et stødabsorberende indlæg. Dette kan fodterapeuten lave.

Du kan selv forebygge ved at bruge creme dagligt.


Hælspore – Fascitis plantaris

En hælspore er en lille knogletilvækst på hælen, og der er mange forskellige holdninger til, hvordan man behandler hælsporer. Hælsporer kan vise sig ved, at man får smerter under hælen og kan kun konstateres ved røntgenfotografering.


Årsag:


Smerter i hælen kan skyldes mange ting, og der eksisterer mange forskellige syn på, hvorfor de opstår. Hælsporer kan blandt andet skyldes overbelastninger af muskulaturen, det vil sige fejlbelastninger grundet fejlstillinger i foden, der medfører forkert muskelbrug og hermed overbelastning i blandt andet hælregionen. Det er ofte mennesker, der går meget på arbejdet, som får smerter.


Behandling:


Afhænger af årsagen til hælsmerterne. Et stødabsorberende hælindlæg, med speciel aflastning af hælsporen, kan blandt andet lindre generne. Indlægget kan flyttes fra sko til sko og skal benyttes i alle de sko, man går med i løbet af dagen (også hjemmeskoene). I andre tilfælde er det løsningen at rette op på fejlstillingen, så foden ikke bliver overbelastet. Det kan også være nødvendigt at skifte fodtøjet ud, idet en lidt kraftig stødabsorberende sål kan virke forebyggende. Træsko frarådes.


Hård hud på hælene

Hård hud opstår som en reaktion på en belastning, der er større end hudens forhold er beregnet til. Huden og det underliggende væv er konstrueret til at modstå visse påvirkninger så som at blive trådt på, modvirke betændelser, tage imod stød og virke som støddæmper ved gang, løb og spring.


Årsag:


Overbelastning af huden på hælen er den væsentligste årsag til dannelsen af hård hud. Dette kan skyldes en nedsat tykkelse af stødabsorberende væv på hælene, en tung gang eller gang på et hårdt underlag (betongulv), overvægt eller tungt arbejde, benyttelsen af træsko eller sko med en tynd, hård sål (lædersåler) og tør hud. Den hårde hud øger risikoen for revner i hælen, se ovenfor.


Behandling og forebyggelse:


Ved hård hud på hælene bør man søge behandling hos en statsaut. fodterapeut. Det er ikke tilrådeligt selv at slibe den hårde hud, da det kan skabe irritation i huden med det resultat, at huden fortykker sig yderligere. Desuden skal man gennemgå sit fodtøj og undersøge dets såler. Det anbefales at benytte fodtøj med en lidt kraftig sål af et stødabsorberende materiale samt fast hælkappe. Træsko bør helt undgås. I særlige tilfælde kan fodterapeuten fremstille et stødabsorberende hælindlæg.


Ondt bag på hælen

Gener i hælen (10-14 årige).


Årsag: 


I hælknoglen sidder nogle vækstzoner, der hos 10 til 14 årige stadig er aktive. Kommer der et brud i en sådan vækstzone, kan det gøre så ondt, at deltagelse i gymnastik og anden sport ikke kan lade sig gøre. En ortopæd kan afgøre, om det er denne lidelse.


Behandling:


Det kan i mange tilfælde lindre at bruge et stødabsorberende hælindlæg lavet af silikone. De kan købes hos fodterapeuten. Selve generne kan ikke behandles, men forsvinder af sig selv når vækstzonerne lukkes. Det kan tage mellem 3 og 8 mdr. Det kan ikke forebygges at der kommer disse brud i vækstzonen.

Hælen

Negle

Nedgroede negle

Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse.


Årsager:


For spidse sko – de trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.
Forkert klipning af neglene. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man “river” neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.


Behandling og forebyggelse:


En neglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme.
Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.
Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum indtil neglen har fundet sin naturlige form – i hele neglens længde. Det er også vigtigt, at neglelejet, der var presset sammen under den nedgroede negl, tilpasser sig neglens nye form.

For at bevare et godt resultat, er korrekt negleklipning og brug af rummeligt og “fodvenligt” fodtøj vigtigt. Fodterapeuten giver individuel vejledning under behandlingsforløbet.

Med en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling (ortonyxi) hos fodterapeut, yder den offentlige sygesikring tilskud til et begrænset antal behandlinger.
Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” – gruppe 1 og 2 – får tilskud til ortonyxi.


Andet:


Der kan godt være ømhed og nogen gange endda smerter ved neglekanterne på storetåen, uden at det behøver at være en nedgroet negl. Der kan nemlig forekomme ligtorne under neglene.
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.


Årsag:


Når der kommer ligtorne under neglene, skyldes det som regel fodtøj, der er for smalt over forfoden eller for lav tåhøjde på skoen. Det kan selvfølgelig også være et tegn på, at neglen er ved at gro ned.
Ligtorne i neglesiderne kan i princippet opstå ved alle tæerne, men de forekommer hyppigst ved storetåen.


Fortykkede Negle

En fortykket negl kendetegnes oftest ved brune, gule og/eller hvide striber i neglens længderetning. Neglen kan virke lidt porøs – især på undersiden.


Årsager:


Tryk/slag: F.eks. hvis man på et eller andet tidspunkt har tabt noget ned over, sparket imod med eller på anden måde skadet sin tånegl. Neglelejet er så blevet ødelagt og neglen fortykker.
Behandling:
Fodterapeuten kan slibe neglen til normal tykkelse.

Svamp


Vi har alle en masse naturligt forekomne svampe på kroppen, men hvis vi giver dem de rette betingelser, bliver de til gene for os. Svamp i neglene opstår ofte i forlængelse af, at man har svamp i huden mellem tæerne og under foden.


Behandling:


kun en undersøgelse hos lægen eller hudlægen kan afgøre, om der er tale om svamp. Svamp i neglene behandles mest effektivt med receptpligtig medicin, men der kan forekomme tilfælde, hvor behandlingen ikke hjælper. Medicinen kan have bivirkninger, så det er vigtigt at drøfte problemet med lægen, inden behandlingen påbegyndes.

Psoriasis


Psoriasis kan også give fortykkede negle. Også patienter, der ikke har Psoriasis i udbrud, kan have psoriasis i neglene.


Behandling:


Fodterapeuten kan slibe neglene ned, men ikke altid helt til normal tykkelse, da der kan være nerver og blodkar, der er trukket op igennem neglen.


Lilletå-Negle

Noget af det, der oftest klages over, når det gælder tåneglene, er lilletåneglene. De forekommer i alle varianter. Nogle er fortykkede, nogle flækker i to dele, nogle er nærmest trekantede og nogle er der næsten ikke.


Årsag:


Der er to årsager til, at lilletånegle ser ud som de gør. Den ene er tryk fra sko, der ikke er brede nok og den anden er et medfødt udseende.


Behandling:


Fodterapeuten kan slibe og rette på neglens facon, men kan ikke få en lille negl til at blive stor.

Hudsvamp

Der kan forekomme hudsvamp mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet.


Årsag:


Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser.

Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefra kommende påvirkninger.


Behandling og forebyggelse:


Er der mistanke om hudsvamp, bør man opsøge sin læge og få foretaget en podning af huden. Er der tale om svamp, kan man købe et svampemiddel i håndkøb på apoteket, hvilket hjælper i løbet af ganske kort tid.

Har man meget varme og fugt mellem tæerne, kan man forebygge nyt svampeangreb ved omhyggeligt at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Et godt råd i den forbindelse er, at klippe en ca. 2 x 15 centimeter lang strimmel af et stykke tyndt bomuldslærred. Det vikles ind mellem tæerne i ét lag. Husk, det må ikke krølle, da det ellers vil gnave i huden.


Andet:


Ofte er der ikke tale om svamp, men at huden ganske enkelt er ødelagt af for meget varme og fugt i mellem tæerne. Behandlingen er, at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Også her kan det anbefales at forebygge med en 2 x 15 centimeter lang strimmel af tynd bomuldslærred. Et fodbad hjælper ikke på problemet.

Fodtøjet spiller i begge tilfælde en vigtig rolle. Benyt fodtøj hvor varme og fugt kan trænge ud og hvor der er en god bredde og højde ved tæerne. Om sommeren kan benyttes sandaler, der er åbne ved tæerne.

Tå-Mellemrum

Tæerne

Hammertæer


Hammertæer er når tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad.


Årsager:


Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.

En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig.

Til at begynde med er hammertåen mobil – dvs. at man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv og der kan opstå en del gener. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.


Behandling:


Det vigtigste er at skifte de sko ud, der er årsag til problemet. Hvis du har en hammertå der er mobil, kan du hver dag sørge for at strække tåen ud. Det kan du gøre med fingrene. Du kan også sætte hælen på den modsatte fod forsigtigt ned på leddet. Dette gøres bedst siddende.
Hvis tåen er blevet stiv og du har gener af den, så kan den i yderste konsekvens opereres af en ortopædkirurg.


Gener:


Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, hvilket skyldes, at leddet presses op mod skoens overlæder.
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et fremspringende punkt på foden vedvarende udsættes for tryk eller gnidning.

Neglen kan fortykke. Det kan skyldes at neglen rammer jorden under gang eller at neglen presses mod skoen. Det deraf kommende tryk fortykker neglen.
Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud.

Fodterapeuten kan fremstille forskellige aflastninger, så tåen, alt efter stivhed, rettes ud eller aflastes. Desuden kan fodterapeuten fjerne hård hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, så vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne, for at man kan få det bedre i tæerne.


Ligtorne mellem tæerne

Der kan opstå ligtorne mellem tæerne, og disse kan forekomme uanset tæernes udseende. Da tæerne ligger tæt sammen, opstår der øget varme og fugt mellem tæerne. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område. Deraf navnet “blød ligtorn”.
Ligtornen mellem tæerne er grundlæggende ikke anderledes end en almindelig hård ligtorn, og kan også have et lag af hård hud ovenpå.


Årsag:


Ligtornen opstår som et resultat af tryk på den pågældende tå. Trykket skyldes oftest for snævert fodtøj, der medfører, at tæernes knogler presses mod hinanden. Den bløde ligtorn opstår sædvanligvis hvor tåknoglernes led-hoveder ligger overfor hinanden, hvorved trykket mellem tæerne forøges.


Behandling og forebyggelse:


Fodterapeuten kan fjerne ligtornen. For at løse problemet på længere sigt, bør man anvende fodtøj med en større bredde over tæerne, hvilket fodterapeuten gerne vejleder om. For at modvirke at ligtornen gendannes, kan fodterapeuten tillige fremstille en aflastning til tåmellemrummet, så trykket fjernes fra det pågældende sted.


Hård hud og ligtorne på lilletæerne

Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De forekommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et lidt større sted vedvarende udsættes for tryk eller friktion.


Årsag:


For smalle sko.


Behandling:


Sko med større bredde. Fodterapeuten kan fjerne den hårde hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne. Først da vil man få det bedre i tæerne.
Den hårde hud og ligtornene opstår ikke, fordi du en sjælden gang har de spidse sko på til en fest, men opstår ved vedvarede brug af sko, der er for smalle.

Storetåen

Skæv / Indadbøjet Storetå


Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2. tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten, samt en nedgroet negl på storetåen.


Årsag:


Fodtøj. Hos nogle mennesker opstår tilstanden lettere end hos andre, men uanset hvor hurtigt eller langsomt tilstanden opstår, så skyldes det fodtøjet, der er for spidst i snuden.


Indadbøjet storetå er en tilstand, som ofte hænger sammen med nedsunken forfod.


Behandling:


Fodterapeuten kan behandle den hårde hud, ligtornene og neglen samt fremstille aflastninger, så tåen kommer ud på plads – hvis den er mobil. Ved en mobil indadbøjet storetå ses ofte gode resultater med hyppige og vedvarende fodøvelser.
Hvis knysten giver meget store gener, kan den opereres.


Behandlingerne er dog kun effektive, hvis der samtidig ses kritisk på det benyttede fodtøj. Fodterapeuten kan vejlede i fodøvelser, der får tåens muskler til at arbejde effektivt igen.

Forfoden

Nedsunken forfod

Vi kender alle udtrykket “nedsunken forfod” eller “nedsunken fodrodsknogle”. Der er tale om én og samme lidelse, hvor fodens lange mellemfodsknogler ændrer stilling. Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue ikke er tilstede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne. Derved bliver trykket, fra knoglerne ned på huden og underlaget, voldsomt meget større.


Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål og kan være yderst smertefuldt.


Årsager:


Der kan være flere årsager til en nedsunken forfod.
Gravide kvinder vil i en periode være meget overvægtige i forhold til deres normalvægt, hvilket øger belastningen på foden.
Overvægt i al almindelighed medfører øget belastning af forfoden.
Tungt arbejde øger ligeledes belastningen på foden og forfoden i særdeleshed.
Brugen af sko med høje hæle gør, at hele kropsvægten kommer til at hvile på forfoden, hvilket den slet ikke er beregnet til.


Disse belastninger kan medføre, at forfodens muskulatur og sener forlænges, hvorved de ikke længere er stramme nok til at opretholde forfodens tværbue.
Ved en nedsunken forfod har fodtøjet stor betydning, idet et snævert fodtøj hindrer fodens muskler i at arbejde normalt. Desuden vil en høj hæl medføre et stærkt forøget tryk hen over forfoden, hvilket vil modarbejde eventuelle fodøvelsers virkning. Det samme sker ved brugen af fodtøj med en meget hård sål, som for eksempel i træsko. Det er vigtigt, at forfoden kan arbejde naturligt og frit under gang og løb.


Behandling og forebyggelse:


Da den lille tværgående bue dannes ved hjælp af små muskler og sener i foden, er det meget svært at genoptræne. Man har ingen bevidst kontakt til de enkelte små muskler, og kan derfor ikke træne dem op enkeltvis. Fodterapeuten kan dog vejlede om forskellige øvelser, således at man kan bibeholde og endda styrke forfodens muskulatur. Nogle er tillige af den mening, at hvis man laver øvelserne ihærdigt nok, kan man til en vis grad gendanne tværbuen.


Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne ved en nedsunken forfod ved hjælp af en fodbehandling, hvor den hårde hud og ligtornene fjernes. Men hvis denne behandling er den eneste der modtages, vil det fortsatte tryk fra de nedsunkne fodrodsknogler medføre, at den hårde hud og ligtornene gendannes efter kort tid.
Ønskes der et bedre og længerevarende resultat, skal fodbehandlingen følges op af et aflastende indlæg. Fodterapeuten er uddannet til at fremstille et sådant indlæg efter individuelle målinger. Dette sker efter aftale og i samråd med borgeren. Fodterapeuten benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.


Hård hud på storetåens og lilletåens trædepude

Når mennesket bevæger sig fremad, sker det fra naturens hånd efter et ganske bestemt mønster. Først sættes hælen i jorden i en lille udad drejet vinkel. Derefter flyttes vægten frem over fodens yderrand til lilletåens trædepude, for så at flytte sig tværs over forfoden til storetåens trædepude og til sidst ud over storetåen. Det er derfor ikke unaturligt, at der forekommer lidt hård hud på hælen samt lilletåens og storetåens trædepuder.


Årsager:


Hos nogle mennesker er tykkelsen af det væv, der skal fungere som en stødpude under storetåens og lilletåens trædepuder, ikke tykt nok. Det kan være medfødt, men kan også opstå som følge af forskellige sygdomme, medfødte fejlstillinger samt alder. Når vævet ikke kan modvirke det tryk foden bliver udsat for, forøges trykket fra knoglerne ned mod huden og underlaget voldsomt.


Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den danner en hård plade under storetåens og lilletåens ledhoveder. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af meget hård hud eller et tyndt lag væv, dannes der ligtorne

.

En anden årsag til smerter i disse områder kan være, at man op til midten af 1970’erne behandlede vorter med bl.a. radiumstråler. Denne behandling var ganske effektiv, men senere viste der sig stråleskader i form af arvævslignende tilstande i huden. Da et sådant “arvæv” har en anden konsistens end den øvrige hud, opfattes det som en belastning i huden. Det kan på trædepuderne medføre nogle glashårde fortykkelser af huden, som kan være yderst smertelige. En simpel operation i fodsålen kan have samme dårlige resultat.
Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller nål og kan være yderst smertefuldt.


Behandling og forebyggelse:


Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne med en fodbehandling. Men på sigt afhjælper fodbehandlingen alene ikke problemet, idet trykket fra knoglerne fortsat er til stede. Derfor bør borgeren træffe aftale om jævnlige fodbehandlinger og, i samråd med fodterapeuten, evt. overveje at få fremstillet et aflastende indlæg.
Dette kan fodterapeuten fremstille efter særlige individuelle mål. Fodterapeuten benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder, alt afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.


Anklerne

Anklen er fra naturens hånd et meget stabilt led, der kan tåle kolossale belastninger uden problemer. Nogle mennesker har dog så løse ledbånd, at denne stabilitet er svækket. Dette medfører, at disse “hypermobile” mennesker ofte vrikker over i ankelleddet. Disse hyppige vrid i leddet medfører yderligere løshed i ankelleddet og man er således fanget i en ond cirkel.


Problemet med løse ankelled kan også opstå af andre årsager, blandt andet hvis man kommer ud for en alvorlig ledskade i forbindelse med sport eller arbejde, eller hvis man vrikker over som følge af højhælede sko, træsko eller andet.


For at modvirke det løse led, bør man anskaffe fodtøj, der kan stabilisere foden og modvirke, at man vrikker over i ankelleddet. Et stabiliserende indlæg kan evt. være nyttigt. Fodterapeuten kan være behjælpelig med vejledning om korrekte sko samt fremstilling af indlæg.


Modsat løse ledbånd kan der i ganske særlige tilfælde opstå nedsat bevægelighed i ankelleddet. Her sker det modsatte, nemlig at ledbåndene bliver for stramme og leddet “låses” fast indenfor et ganske lille bevægelsesområde. Hvis man i den situation kommer til at overbelaste leddet, kan det medføre store smerter. Også her kan et indlæg være på sin plads, således at man modvirker for store bevægelser i leddet. Fodterapeuten kan vejlede om forskellige fodøvelser, der kan afhjælpe problemet helt eller delvist.

Oversiden af foden

Ondt ovenpå foden

Nogle mennesker kan opleve gener i fodens vrist. Årsagen kan være de omtalte “træskoknuder”. En anden årsag til gener ovenpå foden kan være nedsat bevægelighed – eller stivhed i mellemfods-knoglerne. Det medfører ofte en generende overbelastning når man bevæger sig fremad, idet der da sker en bøjning opad i mellemfoden. Kan mellemfoden ikke bevæge sig i fornødent omfang, “klemmer” det i leddene, og der opstår gener.


I dette tilfælde kan det være en fordel, at gå i fodtøj med en lidt stiv sål som til en vis grad modvirker, at man bøjer i mellemfoden. Derved lettes den fremadskridende bevægelse i gangmønsteret.


Skæv / indadbøjet storetå

Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2´den tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten samt en nedgroet negl på storetåen.


Årsag:


Fodtøj. Hos nogle mennesker opstår tilstanden lettere end hos andre, men uanset hvor hurtigt eller langsomt tilstanden opstår, så skyldes det fodtøjet, der er for spidst i snuden.


Behandling:


Fodterapeuten kan behandle den hårde hud, ligtornene og neglen samt fremstille aflastninger, så tåen kommer ud på plads – hvis den er mobil. Ved en mobil indadbøjet storetå ses ofte gode resultater med hyppige og vedvarende fodøvelser.

Hvis knysten giver meget store gener, kan den opereres.
Behandlingerne er dog kun effektive, hvis der samtidig ses kritisk på det benyttede fodtøj. Fodterapeuten kan vejlede i fodøvelser, der får tåens muskler til at arbejde effektivt igen.


“Træskoknuder”

Hos ganske mange mennesker opstår der en “knude” på oversiden af foden, oftest over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle.


Årsag:


Dette er en reaktion på en overbelastning, der er forårsaget af fodtøj. Især træsko (heraf navnet) er årsag til disse knogletilvækster. Personer med en høj svang vil, når de går i træsko, presse oversiden af foden eller vristen meget hårdt op imod overlæderet. Det samme kan gøre sig gældende ved sko, der strammer over vristen eller, hvor kanten af skoen, det pågældende sted, er meget hård.

Igen ser man kroppen reagere mod for stor en belastning med en fortykkelse. I dette tilfælde er der dog tale om en fortykkelse af knogle eller bindevæv, der danner disse knuder oven på foden.


Behandling:


Der er kun ét at gøre og det er at tage hensyn til problemet, når der købes nyt fodtøj. I ganske ekstreme tilfælde kan der anbefales et kirurgisk indgreb.